Udseende
Facebook-sider
Denne artikel forklarer, hvad der skal til for at forbinde en Facebook-side, og hvad du skal være opmærksom på i Facebooks login-vindue. Den generelle vejledning finder du i Tilslut dine sociale kanaler.
Det skal du bruge
- En Facebook-side, fx en virksomhedsside.
- Administrator-adgang til siden.
Du kan ikke forbinde en personlig Facebook-profil. Facebook giver kun adgang til sider.
Forbind en Facebook-side
- Gå til Indstillinger (Brand & Kanaler), og vælg fanen Sociale Kanaler & Kunde-link.
- Klik på Forbind kanal, og vælg Facebook.
- Log ind med den Facebook-bruger, der er administrator af siden.
- Facebook spørger, hvilke sider du vil dele med of10. Sæt flueben ved den side, du vil bruge, og gør login færdigt.
- Har du delt flere sider, viser vi en liste under Facebook Virksomhedssider. Vælg én side, og klik på Fuldfør tilslutning. Har du kun delt én side, forbinder vi den med det samme.
Siden vises nu som et kanalkort med status Aktiv.
Ser du Ingen konti fundet og teksten "Vi fandt ingen Facebook-sider på denne konto", har Facebook ikke delt nogen sider med os. Tjek, at du er administrator af siden, og at du satte flueben ved den i Facebooks vindue.
Facebook husker dit valg
Facebook husker, hvilke sider du har delt med of10. Næste gang du forbinder, viser Facebook måske kun en knap til at fortsætte. Vil du tilføje en ny side, skal du klikke på Rediger indstillinger i Facebooks vindue og sætte flueben ved den nye side.
WARNING
Fjern ikke fluebenet ved sider, du allerede bruger i of10, når du redigerer adgangen hos Facebook. Så mister of10 adgangen til de sider, og de holder op med at virke. Det gælder også sider, der bruges i andre workspaces.
Én Facebook-side pr. workspace
Et workspace kan have én aktiv Facebook-side. Forbinder du en ny side, bliver den nye side aktiv, og den gamle side bliver Inaktiv på listen. Har du brug for flere Facebook-sider, så opret et workspace til hver side.
Det kan du med en Facebook-side
- Udgive opslag: du kan planlægge og udgive opslag på siden.
- Første kommentar: du kan lægge et link eller en opfordring i første kommentar under opslaget.
- Kommentarer i Indbakke: kommentarer på sidens opslag kommer ind i Indbakke, hvor du kan svare på dem. Hvis en kommentar bliver redigeret eller slettet, kan du se det ved kommentaren.
- Synes godt om: du kan klikke Synes godt om på en kommentar som siden. Facebook lader os ikke fjerne et synes godt om igen, så det skal du gøre på Facebook.
- Messenger-beskeder i Indbakke: beskeder, der bliver sendt til siden på Messenger, kommer også ind i Indbakke.
- Statistik: du kan se tal for siden og dens opslag under Statistik.
Svar inden for 24 timer på Messenger
Facebook tillader kun svar på en Messenger-besked inden for 24 timer efter personens seneste besked. Svarer du senere, bliver svaret afvist, og du får besked om, at der er gået mere end 24 timer. Skriver personen igen, kan du svare inden for de næste 24 timer.
Godt at vide
Skal Instagram-kontoen også forbindes, så kobl den til den samme Facebook-side først. Det er nødvendigt for kommentarer og beskeder fra Instagram. Læs mere i Instagram.
